økonomi

Universiteter og gymnasier ændrer sig konstant. Reformen af ​​de videregående uddannelser i sammenhæng med Bologna-processen, ændringer i miljøet, demografisk udvikling, fremtidige tendenser, øget konkurrence og andre påvirkningsfaktorer kræver konstante tilpasningsprocesser i organisationen og kulturen. Der sker en vidtgående transformation af den hidtidige universitetsadministration mod en iværksætterorienteret universitetsledelse. I dag overføres iværksætterledelseskoncepter til universiteter og anvendes med succes. Der stilles høje krav til de involverede og forandringsagenter. Ledelsens succes bestemmes i stigende grad af den korrekte, fremtidsorienterede tilgang til fænomener som...

Med omlægningen af ​​den tidligere universitetsadministration til en iværksætterorienteret universitetsledelse overføres ledelseskoncepter til universiteterne og anvendes med succes. Samtidig stilles der høje krav til universitetsledere. Din succes bestemmes i stigende grad af den rigtige, fremtidsorienterede tilgang til fænomener som kompleksitet, dynamik og viden. I nutidens kommunikations- og videnssamfund er virksomheder, universiteter og gymnasier afhængige af at tilpasse hele deres organisation, alle medarbejdere, visioner og strategier – til fremtiden. Det betyder samtidig, at universitetsledere skal udføre en lang række opgaver ud...

Innovationer i betydningen innovationer af iværksætter- eller videnskabelig relevans repræsenterer grundlaget for økonomien og videnskaben og udvikler centrale drivkræfter. Innovationsledelse repræsenterer en kerneforretningsaktivitet, som er rettet mod innovationernes egenskaber og forbinder de tilhørende ledelsesaspekter. Formålet med operationel innovationsledelse er at opnå en værdistigning i virksomheden eller universitetet/højskolen på baggrund af innovationsprocesser. Funktionen af ​​innovationsledelse kan realiseres gennem den nye kombination af midler og mål. For eksempel ved at designe et nyt produkt eller en ny service, designe en ny (lærings)proces...

Universiteterne og gymnasierne står over for nye udfordringer som følge af omstillingen til selvstændige organisationsformer. På grund af videregående reform med den tilsvarende modernisering af administrationen står universiteterne ikke blot med et internationalt konkurrencemiljø og konkurrence om midler, men de skal også gennemføre en organisationsændring til en selvstændig organisation med vidtrækkende effekter. Udover talrige ledelsesopgaver, der også skal løses, skal universiteterne og gymnasierne udover deres forsknings- og uddannelsesmandat også frem for alt beskæftige sig med organisationsudvikling og succesfuld forandringsledelse. Deres...

Forvandlingen af ​​den tidligere universitetsadministration til en entreprenørielt orienteret universitetsledelse kræver brug af entreprenørielle ledelseskoncepter. Der stilles høje krav til de involverede. Ledelsens succes bestemmes i stigende grad af den korrekte, fremtidsorienterede tilgang til fænomener som kompleksitet, dynamik og viden. I nutidens kommunikations- og vidensamfund er virksomheder og universiteter afhængige af at tilpasse hele deres organisation, alle medarbejdere, visioner og strategier – til fremtiden. Dette kræver et indgående kendskab til brugen af ​​de forskellige mulige ledelsesprincipper og ledelsessystemer. Det gælder...

Ledelsessituationen på universiteter og gymnasier har ændret sig markant de seneste år. Konkurrence om studerende og midler i forbindelse med høje kvalitets- og kvalifikationskrav hænger tæt sammen med omlægningen af ​​universitetsadministrationen til en iværksætterorienteret universitetsledelse. Entreprenøriel ledelse, organisation og ledelseskoncepter bliver i stigende grad brugt på universiteterne. Tilpasningen af ​​ledelsessystemer og ledelsesstile til det respektive universitets eller højskoles forhold stiller høje krav til de involverede. At sikre den optimale varetagelse af undervisnings- og forskningsopgaver er en central opgave for universitetsledelsen,...

Universiteter og gymnasier er under konstant forandring. Uddannelsessystemet har i flere år været under forandring, som kan beskrives eller sammenfattes under følgende nøgleord: Bolognaprocessen, universitetsreformen, indførelse af bachelor- og kandidatuddannelser, ECTS-point (European Credit Transfer System), juniorprofessorater, omdannelse til selvstændige organisationers egen ledelse, ledelse, personaleledelse, medarbejdersamtaler, deltagelse, projektledelse, kvalitetsledelse, kvalitet af akademisk undervisning med kontrol, evaluering, opkrævning af studieafgifter, samarbejde og fusioner af uddannelsesinstitutioner samt ekspertiseinitiativer eller fremme af eliteuniversiteter . I fremtiden vil universitetsorganisationen se sig selv som en ledelsesopgave,...

Universiteter og gymnasier er i stigende grad udsat for konkurrence. Der sker en vidtgående transformation af den hidtidige universitetsadministration mod en iværksætterorienteret universitetsledelse. I dag overføres iværksætterledelseskoncepter til universiteter og anvendes med succes. I praksis kan ledelsesbegreberne ikke altid overføres uden problemer, men ledelsesbegreber, der har vist sig, kan tilpasses det respektive universitets eller højskoles forhold. Det giver store udfordringer for de involverede. Ledelsens succes bestemmes i stigende grad af den korrekte, fremtidsorienterede håndtering af fænomener som kompleksitet, dynamik og...

Denne afhandling giver en analytisk og sammenhængende fremstilling af problemet med en ensartet pengepolitik i et inhomogent valutaområde. Til dette formål diskuteres den kritiske situation i Den Europæiske Monetære Union, virkningerne af Den Europæiske Centralbanks ensartede, meget ekspansive pengepolitik undersøges, og der skitseres mulige løsninger, hvormed den nuværende krise kan overvindes. I den første hoveddel er der ud over de velkendte karakteristika ved optimale valutaområder afledt yderligere krav baseret på de hidtidige erfaringer i euroområdet. Disse omfatter homogene økonomisk-politiske mål,...

Virksomhedens succes er i høj grad drevet af medarbejdernes adfærd. Hvis medarbejderne er motiverede og engagerede, har det tilsvarende effekt på virksomhedens præstation. Den succesfulde ledelse af en virksomhed sigter mod motiveret medarbejderadfærd. Forskellige former for deltagelse og ledelsesstile er tilgængelige for ledelse og deltagelse. Ledelsesadfærd og kommunikation har en væsentlig indflydelse på medarbejdernes adfærd. Forskellige organisatoriske tilgange, motivationsmodeller og adfærdsmodeller har vist sig at være nyttige til dette. Medarbejderdeltagelse i beslutningsprocesser omfatter bl.a. Målaftaler, præstationsanerkendelse og overvejelse af effekten...

Der er forskellige meninger om betydningen af ​​begreberne ledelse og ledelse. De to udtryk bruges ofte synonymt. Men mange ledere spørger sig selv: Er jeg mere en leder eller en leder? En leder kan udføre aktiviteter, der er mere forbundet med ledelse eller ledelse. Fra et teoretisk synspunkt er ledelse dog ikke det samme som ledelse. Det er muligt for en person at have aktiviteter fra begge områder, selvom ledelse og ledelse er to forskellige tilgange, udelukker de på ingen...

Medarbejdernes præstation og dermed virksomhedens præstation afhænger af forskellige faktorer. Ud over at skabe gunstige rammebetingelser og organisatoriske krav har ledelsen en væsentlig indflydelse på præstationerne. Medarbejdere er ofte selvmotiverede. De bør dog også være godt integreret i virksomheden, organisationen og kulturen, så de virkelig er i stand til at levere de ønskede og også ønskede ydelser. Der er talrige ledelsesmodeller og ledelsesprincipper til dette formål. Medarbejdernes deltagelse i beslutningsprocesserne i en tilsvarende ledelseskultur viser sig altid at være fordelagtig....