Jura, økonomi, samfundsfag

Mere end 200 år er gået siden Adam Smith beskrev teorien om at kompensere lønforskelle. Selvom teorien tilbyder en enkel, men overbevisende forklaring på løn, der er forbundet med jobkarakteristika, er den empiriske evidens modstridende. Så hvorfor tjener arbejdere med ugunstige arbejdsforhold mindre og ikke mere? Teorien om at kompensere lønforskelle forudsætter et perfekt arbejdsmarked, som ikke findes i virkeligheden. Den fremlagte tilgang er at fjerne nogle af antagelserne. Dette resulterer i et segmenteret arbejdsmarked med segmentspecifikke lønmekanismer, der forklares...

Inden for erhvervsadministration har håndteringen af ​​aspekter af islamisk bankvirksomhed en lang tradition. Det gælder naturligvis især for bankledelsesteori, men forskere inden for international business har også beskæftiget sig med emnet på forskellig vis. Trods det lange studium af faget i erhvervsøkonomi er der stadig en række forskningshuller, og nye spørgsmål er opstået, frem for alt som følge af den betydelige stigning i internationaliseringen af ​​islamisk bankvirksomhed i de senere år. Ayhan Yildiz placerer også sit arbejde i denne sammenhæng....

Med omlægningen af ​​den tidligere universitetsadministration til en iværksætterorienteret universitetsledelse overføres ledelseskoncepter til universiteterne og anvendes med succes. Samtidig stilles der høje krav til universitetsledere. Din succes bestemmes i stigende grad af den rigtige, fremtidsorienterede tilgang til fænomener som kompleksitet, dynamik og viden. I nutidens kommunikations- og videnssamfund er virksomheder, universiteter og gymnasier afhængige af at tilpasse hele deres organisation, alle medarbejdere, visioner og strategier – til fremtiden. Det betyder samtidig, at universitetsledere skal udføre en lang række opgaver ud...

Innovationer i betydningen innovationer af iværksætter- eller videnskabelig relevans repræsenterer grundlaget for økonomien og videnskaben og udvikler centrale drivkræfter. Innovationsledelse repræsenterer en kerneforretningsaktivitet, som er rettet mod innovationernes egenskaber og forbinder de tilhørende ledelsesaspekter. Formålet med operationel innovationsledelse er at opnå en værdistigning i virksomheden eller universitetet/højskolen på baggrund af innovationsprocesser. Funktionen af ​​innovationsledelse kan realiseres gennem den nye kombination af midler og mål. For eksempel ved at designe et nyt produkt eller en ny service, designe en ny (lærings)proces...

Universiteterne og gymnasierne står over for nye udfordringer som følge af omstillingen til selvstændige organisationsformer. På grund af videregående reform med den tilsvarende modernisering af administrationen står universiteterne ikke blot med et internationalt konkurrencemiljø og konkurrence om midler, men de skal også gennemføre en organisationsændring til en selvstændig organisation med vidtrækkende effekter. Udover talrige ledelsesopgaver, der også skal løses, skal universiteterne og gymnasierne udover deres forsknings- og uddannelsesmandat også frem for alt beskæftige sig med organisationsudvikling og succesfuld forandringsledelse. Deres...

Forvandlingen af ​​den tidligere universitetsadministration til en entreprenørielt orienteret universitetsledelse kræver brug af entreprenørielle ledelseskoncepter. Der stilles høje krav til de involverede. Ledelsens succes bestemmes i stigende grad af den korrekte, fremtidsorienterede tilgang til fænomener som kompleksitet, dynamik og viden. I nutidens kommunikations- og vidensamfund er virksomheder og universiteter afhængige af at tilpasse hele deres organisation, alle medarbejdere, visioner og strategier – til fremtiden. Dette kræver et indgående kendskab til brugen af ​​de forskellige mulige ledelsesprincipper og ledelsessystemer. Det gælder...

Ledelsessituationen på universiteter og gymnasier har ændret sig markant de seneste år. Konkurrence om studerende og midler i forbindelse med høje kvalitets- og kvalifikationskrav hænger tæt sammen med omlægningen af ​​universitetsadministrationen til en iværksætterorienteret universitetsledelse. Entreprenøriel ledelse, organisation og ledelseskoncepter bliver i stigende grad brugt på universiteterne. Tilpasningen af ​​ledelsessystemer og ledelsesstile til det respektive universitets eller højskoles forhold stiller høje krav til de involverede. At sikre den optimale varetagelse af undervisnings- og forskningsopgaver er en central opgave for universitetsledelsen,...

Universiteter og gymnasier er genstand for konstant forandring. Uddannelsessystemet har i flere år været under forandring, som kan beskrives eller sammenfattes under følgende nøgleord: Bolognaprocessen, universitetsreformen, indførelse af bachelor- og kandidatuddannelser, ECTS-point (European Credit Transfer System), juniorprofessorater, omdannelse til selvstændige organisationers egen ledelse, ledelse, personaleledelse, medarbejdersamtaler, deltagelse, projektledelse, kvalitetsledelse, kvalitet af akademisk undervisning med kontrol, evaluering, opkrævning af studieafgifter, samarbejde og fusioner af uddannelsesinstitutioner samt ekspertiseinitiativer eller fremme af eliteuniversiteter . I fremtiden vil universitetsorganisationen se sig selv som en...

Universiteter og gymnasier er i stigende grad udsat for konkurrence. Der sker en vidtgående transformation af den hidtidige universitetsadministration mod en iværksætterorienteret universitetsledelse. I dag overføres iværksætterledelseskoncepter til universiteter og anvendes med succes. I praksis kan ledelsesbegreberne ikke altid overføres uden problemer, men ledelsesbegreber, der har vist sig, kan tilpasses det respektive universitets eller højskoles forhold. Det giver store udfordringer for de involverede. Ledelsens succes bestemmes i stigende grad af den korrekte, fremtidsorienterede tilgang til fænomener som kompleksitet, dynamik og...

De økonomiske og sociale begivenheder i virksomheder, organisationer, forvaltninger, universiteter og gymnasier er i det væsentlige bestemt af tanker og handlinger hos adskillige mennesker, der arbejder sammen. Personen eller medarbejderen repræsenterer virksomhedens ”vigtigste kapital” Virksomhedsledelsen og i særdeleshed den strategiorienterede ledelse og teamorienterede samarbejde mellem medarbejdere på alle hierarkiske niveauer afgør i stigende grad virksomheders og institutioners succes. For eksempel er de innovationer, der kræves for at styrke konkurrenceevnen, skabt af et vellykket samarbejde mellem mennesker. Samtidig er ledelsens succes...

De økonomiske og sociale begivenheder i virksomheder, organisationer, forvaltninger, universiteter og gymnasier er i det væsentlige bestemt af tanker og handlinger hos adskillige mennesker, der arbejder sammen. Personen eller medarbejderen repræsenterer ”virksomhedens vigtigste kapital” Virksomhedsledelsen og i særdeleshed den strategiorienterede ledelse og teamorienterede samarbejde mellem medarbejdere på alle hierarkiske niveauer afgør i stigende grad virksomheders og institutioners succes. For eksempel er de innovationer, der kræves for at styrke konkurrenceevnen, skabt af et vellykket samarbejde mellem mennesker. Samtidig er ledelsens succes...

De økonomiske og sociale begivenheder i virksomheder, organisationer, forvaltninger, universiteter og gymnasier er i det væsentlige bestemt af tanker og handlinger hos adskillige mennesker, der arbejder sammen. Mennesket eller medarbejderen repræsenterer virksomhedens ”vigtigste kapital” Ledelsen af ​​menneskelige ressourcer og i særdeleshed det strategiorienterede lederskab og teamorienterede samarbejde mellem medarbejdere på alle hierarkiske niveauer afgør i stigende grad virksomheders og institutioners succes. For eksempel er de innovationer, der kræves for at styrke konkurrenceevnen, skabt af et vellykket samarbejde mellem mennesker. Samtidig...