"Det er den store bedrift for Martin Wassermair at have identificeret et historisk sted, hvor kontinuitet og brud, kompleksitet og enkelhed i dannelsesprocessen og deformationsprocessen tydeligt kommer til udtryk. Forestillinger af ' Fidelio' fandt ikke kun sted ved så centrale referencepunkter for østrigsk selvopdagelse som i årene 1955 og 1945. Gennem Beethoven knyttede den socialdemokratiske arbejderbevægelse sig til den borgerlige nation - men dengang den tyske nation, og Beethoven er også genkendelig som et referencepunkt for det østrig-fascistiske diktatur, ideen om...